Kursus i konflikthåndtering: At tale med mennesker i affekt
Som frivillig i en NGO omgås du ofte mennesker i svære livsomstændigheder. Du forventes derfor at kunne kommunikere og kunne sige fra - konstruktivt, løsningsfokuseret og imødekommende, uanset hvordan borgeren taler til dig.
På dette kursus i konflikthåndtering ser vi på baggrunden for vrede og utilfredshed og gennemgår teknikker og metoder, der kan hjælpe til at nedtrappe højspændte samtaler og konflikter.
Fokus i undervisningen er på kommunikation dvs. på, hvordan du kan bevare roen, overblikket og empatien i tilspidsede situationer og dermed yde en tilfredsstillende service, selvom du ikke nødvendigvis kan opfylde borgerens krav og forventninger.
Aftenen består af oplæg blandet med lidt forskellige øvelser. Derudover spiser vi aftensmad sammen.
Oplægsholder er Tina Hering Jepsen, Borgerrådgiver og Master i konfliktmægling.
Hvem kan deltage?
Kurset udbydes til frivillige i Frivilligcenter SR-Bistand samt frivillige og ansatte i andre foreninger og organisationer i lokalområdet. Eksterne organisationer kan dog max tilmelde sig med to deltagere.
Kurset er støttet af Nørrebro Lokaludvalg.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 28. oktober 2025 kl. 17:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 28. oktober 2025 kl. 12:00
Sted
Caféen i Støberiet på 2. sal
Blågårds Pl. 5
2200 København N
Arrangør
Frivilligcenter SR-Bistand
Tlf. +45 35397197
srb@sr-bistand.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Frivilligcenter SR-Bistand bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser